I nat drømte jeg

 

 

rengøringsdag

I dag var store rengøringsdag i min lejlighed. Og historien er altid den samme..

Jeg vågner og er klar til at indtage verden. Skal bare gøre så meget rent i dag.

Men først skal der lige kaffe til. Det er jo ikke nogen overspringshandling, det ved alle. Man skal bare lige kickstartes.. Og SÅ.. Så kan den oprydning bare vente sig!

Når jeg så er godt dopet på kaffe, er jeg ved at være klar. Men først skal der lige noget godt musik til. Det er heller ikke nogen overspringshandling at finde musik - det gør bare én 1000 gange gladere, når man kan danse, samtidig med at man gør rent. Og jeg lover jer, at jeg får danset til Backstreet Boys og Usher i min koffein-rus.

Men jeg skal selvfølgelig altid liiiige igennem sådan noget her i en halv times tid, inden jeg kan løsrive mig fra computeren..

Men SÅ går jeg altså i gang. Eller, det vil sige, at jeg går over og ser, hvordan det står til med opvasken. Og det står sikkert meget fint til med den.

I dag valgte jeg så at gå i gang ved mit arbejdsbord. Rigtig dårligt valg. Mit arbejdsbord bugner altid af ufærdige projekter, og jeg kommer derfor aldrig videre derfra. 

Mit arbejdsbord er faktisk en høvl-bænk. Sjovt, ikke? Og du vil også høre historien bag den? Jamen okay, så får du den. Min farfar er uddannet møbelsnedker, og ligeledes er min far. Da far var lille, stod han altid ude i værkstedet og arbejdede på sin egen lille høvl-bænk ved siden af min farfar. Den lille høvl-bænk er så mit arbejdsbord i dag med alle ridser og skrammer, der hører sig til. Faktisk havde min far på et tidspunkt købt 4 høvl-bænke, fordi han regnede med, at alle hans børn ville blive møbelsnedkere.. Meeen det skete så ikke....

Anyway så står den fine lille høvl-bænk altså i mit hjem nu! Og jeg elsker den.

Nå men så går der gerne laaang tid med at jeg tegner og fordybe mig.. Indtil jeg på et tidspunkt vender tilbage til virkeligheden. Og siger til mig selv: "Tag dig dog sammen!" Men så kommer jeg til at tænke på..

Og så finder jeg nok frem til, at jeg lige så godt kan cykle op i fitness og træne lidt, inden jeg tager det bad.

Når jeg så kommer hjem, er der også andre vigtige ting, der skal ordnes. F.eks. at købe ind, tjekke facebook og se et afsnit af Paradise Hotel. Indtil jeg så igen står og kigger på opvasken.

Og pludselig var den dag bare gået. Jeg bliver aldrig voksen






(Men hvem har alligevel brug for at være voksen og have en ren lejlighed, når man kan tegne og leve i en osteklokke)

I dag

røg i stuen

I dag har jeg brændt rugbrød på.

På den dårlige måde.. (findes der en god måde? måske.)

Regn

Jeg blev inspireret i dag, da jeg cyklede hjem fra skole i regnvejr. Var skide sur. Det var fordi jeg var gennemblødt, ikke havde spist morgenmad og fordi hele verden var idioter.

Men helt ærligt. Hvor dum er man ikke lige, hvis man går rundt (eller cykler) og er skide sur over..ikke rigtig noget som helst. Og så tænkte jeg:
Livet er kun godt, hvis man lever sådan, at man gør det godt. Bum.
(åh, måske skulle jeg være blevet på filosofi-studiet?)

Det handler om den måde, vi vælger at gøre ting, det er de ord, vi vælger at sige, og de tanker vi vælger at tænke. Så jeg har besluttet mig for at vælge med omtanke. Og så vil jeg gøre en indsats for at være glad i stedet for at cykle rundt og være sur i Herning.

(Det håber jeg også, at du vil. Her er en tegning.)

januars lommefilosofi

Et nyt år

Godt nytår, kære læsere!

Jeg havde en sjov aften, tak fordi du spørger. Den blev holdt i Ålborg sammen med nogle af de bedste venner. Havde sværget, at jeg ikke skulle ende i Jomfru Ane Gade, men pludselig var jeg der - og det var så sjovt!

Da baren lukkede kl. 7 om morgenen, var min veninde og jeg på ingen måder klar til at slutte festen. Og så skulle vi på morgenbar. Selvfølgelig! (Venner, jeg lover jer - der sker ALDRIG noget godt på morgenbar. Det bedste der kan ske er, når ham den tykke ovre i hjørnet stopper med at stirre på dine bryster, fordi han er gået kold og er faldet i søvn.)

Men.. vi skulle jo på morgenbar. Faktisk har jeg en million sjove ting at sige om den morgen, men tiden er ikke til det lige nu (kl. er 01.30 på en torsdag). Vil bare gerne dele mit møde med Pernille med jer. Hun var måske den eneste pige derinde, udover min veninde og jeg. Og Pernille, I'm sorry to say, men det var simpelthen den perfekte karikatur på en morgenbars-tøs.Hun var skøn.

Dette var hendes første ord, da hun hilste på mig:

(Så skete der måske alligevel noget godt på min morgenbar.)

Men nu skal i høre mit nytårsforsæt:
I 2013 vil jeg blogge mindst en gang om ugen.

Glædelig 2013 til jer alle.