Sider

torsdag den 24. november 2011

første date

Her i vinterkulden har vi brug for lidt looove, ik? Så det vil jeg give jer.
Her er historien om, hvordan P og jeg blev kærester...

Jeg var glad den dag, men også ret nervøs. Havde sms'et lidt med de søde øjne, som jeg havde mødt et par måneder tidligere i Hjørrings kolde natteliv.. Og nu havde vi aftalt at mødes. Sådan helt casual.
Jeg var endelig blevet klar til at tage af sted, da jeg blev stoppet af mine forældre. Som bare lige ville sige, at jeg ikke kunne gå nogen steder den dag. Fordi jeg skulle passe min lillebror. Min 14årige lillebror!!!
Der kleine Scheißer havde drukket sig fuld midt i skoletiden, og kunne derfor ikke efterlades uden opsyn en fredag aften. Så min teenage-verden brød sammen, kan i nok forstå.

Efter mindre sammenbrud, slæbte jeg Buller med i bus 78 mod Hjørring. For mødet med de flotte øjne kunne bare ikke udsættes. Om det så måtte koste mig lidt point på wierdo-skalaen.

Så da P stod af toget stod jeg dér med bløde knæ, bankende hjerte og 14årig lillebror. Heldigvis var det ikke så mærkeligt som det lyder, min lillebror er en sjov fyr, og vi hyggede os faktisk meget.

Vi havde bestilt billetter til biografen, og jeg skulle vise vejen derud. Det der med at finde vej, det er jeg ikke så god til... Men det lykkedes mig næsten at holde masken, og lade som om jeg havde styr på det. Og efter at være gået lidt i ring, fandt vi faktisk frem til biografen. I tide!!
Fandt endda frem tids nok til at nå ind i Aldi for at købe slik. (Date eller ej, nærig er jeg)

Buller valgte at fortære en halv citronmåne og stor pose skumfiduser alene. Det var et ret sjovt syn at se ham smugle sine varer (Og vores selvfølgelig. Vi skulle ikke have ballade) ind i biografen.
P og jeg oplevede biografens mørke helt forskelligt.

Jeg havde sommerfugle i maven. Og blev lidt forelsket. Forelsket, fordi han var sådan en gentleman, der ikke tog den nemme udvej med at liste sig til at holde i hånd i mørket, hvor ord eller blikke ikke er nødvendige. Nej, vi sad ved siden af hinanden hele filmen igennem, og han prøvede ikke på det mindste. Jeg var solgt!

P var skuffet. Han havde faktisk haft et godt øje til mig, og troede at jeg havde det på samme måde. Det var da verdens klareste hentydning, at tage sin lillebror med på date. Jeg kunne umuligt være interesseret i ham.
Men det hele endte selvfølgelig godt. For jeg vár jo interesseret i ham P. Og det kunne han også godt se på mig. Så vi sendte Buller i forvejen mod bussen. og...

snip snap snude

2 kommentarer:

  1. Nårh :) Det er da sødt!
    Var det slet ikke akavet for din lillebror?

    SvarSlet
  2. hendes mor har lige en kommentar:
    1. Preben er verdens sødeste P og vi elsker ham.
    2. Tak for at du passede på Buller - han var aldrig blevet den han er uden sin tålmodige storesøster
    3. Du er bare for sej med den her blog.

    SvarSlet