Sider

fredag den 1. februar 2013

rengøringsdag


I dag var store rengøringsdag i min lejlighed. Og historien er altid den samme..

Jeg vågner og er klar til at indtage verden. Skal bare gøre så meget rent i dag.


Men først skal der lige kaffe til. Det er jo ikke nogen overspringshandling, det ved alle. Man skal bare lige kickstartes.. Og SÅ.. Så kan den oprydning bare vente sig!


Når jeg så er godt dopet på kaffe, er jeg ved at være klar. Men først skal der lige noget godt musik til. Det er heller ikke nogen overspringshandling at finde musik - det gør bare én 1000 gange gladere, når man kan danse, samtidig med at man gør rent. Og jeg lover jer, at jeg får danset til Backstreet Boys og Usher i min koffein-rus.


Men jeg skal selvfølgelig altid liiiige igennem sådan noget her i en halv times tid, inden jeg kan løsrive mig fra computeren..

Men SÅ går jeg altså i gang. Eller, det vil sige, at jeg går over og ser, hvordan det står til med opvasken. Og det står sikkert meget fint til med den.


I dag valgte jeg så at gå i gang ved mit arbejdsbord. Rigtig dårligt valg. Mit arbejdsbord bugner altid af ufærdige projekter, og jeg kommer derfor aldrig videre derfra. 

Mit arbejdsbord er faktisk en høvl-bænk. Sjovt, ikke? Og du vil også høre historien bag den? Jamen okay, så får du den. Min farfar er uddannet møbelsnedker, og ligeledes er min far. Da far var lille, stod han altid ude i værkstedet og arbejdede på sin egen lille høvl-bænk ved siden af min farfar. Den lille høvl-bænk er så mit arbejdsbord i dag med alle ridser og skrammer, der hører sig til. Faktisk havde min far på et tidspunkt købt 4 høvl-bænke, fordi han regnede med, at alle hans børn ville blive møbelsnedkere.. Meeen det skete så ikke....

Anyway så står den fine lille høvl-bænk altså i mit hjem nu! Og jeg elsker den.



Nå men så går der gerne laaang tid med at jeg tegner og fordybe mig.. Indtil jeg på et tidspunkt vender tilbage til virkeligheden. Og siger til mig selv: "Tag dig dog sammen!" Men så kommer jeg til at tænke på..


Og så finder jeg nok frem til, at jeg lige så godt kan cykle op i fitness og træne lidt, inden jeg tager det bad.


Når jeg så kommer hjem, er der også andre vigtige ting, der skal ordnes. F.eks. at købe ind, tjekke facebook og se et afsnit af Paradise Hotel. Indtil jeg så igen står og kigger på opvasken.


Og pludselig var den dag bare gået. Jeg bliver aldrig voksen






(Men hvem har alligevel brug for at være voksen og have en ren lejlighed, når man kan tegne og leve i en osteklokke)



4 kommentarer:

  1. Ha ha... Jeg kender det bare aaaaaalt for godt... Jeg lige sådan!
    Havde du ikke også duchtapecanfixit?

    SvarSlet
  2. Jo det havde jeg, men jeg har valgt at sætte den på stand by på ubestemt tid. Havde nok taget munden lidt for fuld med to blogs... Så bestemte jeg mig for, at det var bedre at have én blog, der jævnligt blev opdateret, end to blogs, som aldrig blev det. :-)

    Og tak for ros!

    SvarSlet
  3. Åh en høvl(e)-bænk - e'et fordi sådan har jeg altid sagt det :s, så mange minder fra ens sløjd timer i folkeskolen.. Kan nærmest lugte savsmuldet og den der røg fra de der brænde-dimser man kunne bræde navne osv. ned i træet med :-)

    SvarSlet
  4. SKØNT blogindlæg! Elsker dine kaffedopede øjne på tegning 3 :D

    SvarSlet