Sider

onsdag den 18. april 2012

indre balance og god karma

I dag var jeg til optagelsesprøve på KEA. I håbet om at blive optaget på designteknolog uddannelsen (ligesom en million andre åbenbart)

Jeg bliver nemt nervøs og får ondt i maven, når jeg skal præstere. Derfor har jeg fået en masse gode råd om meditation, åndedræt og - min yndlings - min mors det-er-okay-at-jeg-er-her meditation.

Jeg gav det et forsøg.




Og det gik ikke så godt. (allerede efter fem minutter)

Men jeg fik faktisk alligevel ok styr på nerverne. Tog ind på cafe Klimt, spiste brunch, drak limonade og følte mig ovenpå.

Det varede dog kun, indtil jeg lidt senere stod på Nørreport St. og ikke var helt sikker på, om jeg ville nå frem til tiden. Og folk skubbede og larmede og der var alt alt formangeoverdethele og ARHGGH.

Men så prøvede jeg lige igen
Så jeg tog en dyb indånding. Og ikke nogen tøse-indånding, nej. Jeg gik all in.

Men det skal man IKKE når man står på crowded underjordisk station. I hvert fald ikke før du har tjekket, om der skulle står en ildelugtende hjemløs bag ved dig.....


Alt endte heldigvis godt.

Og nu venter jeg på, at det bliver juli - så kan jeg finde ud af, om jeg skal til Herning (TEKO), København (KEA) eller om jeg slet ikke bliver optaget (Så tager jeg bare ud og rejser i den store verden og det er jo win-win)

4 kommentarer:

  1. Hvis du ikke kommer ind der, er Sønderborg også en mulighed (de har i hvert fald uddannelsen...), og de er ikke specielt kræsne. Da jeg kom ind, blev min optagelsesprøve afleveret i midten af august, studiestart slut august ;) Bare et tip, hvis du alligevel ikke vil ud at rejse, og bare VIL studere lige meget hvor.
    Men held og lykke med Teko og Kea! :)

    SvarSlet
  2. Hej Stine, jeg anede ikke at de også havde uddannelsen i Sønderborg! Tak for tippet, det vil jeg helt sikkert prøve, hvis ikke jeg kommer ind. Er du glad for skolen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den hører jeg tit, så tænkte at jeg hellere lige måtte tippe :)
      Jeg gik der et år med business som speciale, altså var det kun det første halve år, jeg havde med design-delen at gøre (da jeg fandt ud af, at jeg var mere til det markedsføringsmæssige, og skiftede over til en mere hardcore markedsførings-uddannelse på samme skole). Jeg havde dog stadig kontakt til de 'rigtige' designteknologer, og det virkede som et godt og lærerigt forløb, de havde.

      Slet
  3. Hahaha! Elsker som dine historier får et lille tvist :D

    SvarSlet